“Samtalerummet” er rummet du får til rådighed. Et rum, hvor du/I bliver lyttet til, spejlet, udfordret og forstået. Det er et rum, hvor du kan udforske og give dine reaktioner, følelser og tanker et sprog. Du kan udvikle redskaber til håndtering af dagligdagen med de udfordringer som alle forældre står i. 

Du bliver mødt uden fordom, forventninger eller krav, og alt, hvad du foretager dig i det rum, forbliver i rummet med fuld tavshedspligt og respekt. 

Du vælger selv hvilke emner, du gerne vil tale om; men du har mulighed for at få hjælp til at finde frem til de områder og følelser du har brug for vi taler om.