Personlig udvikling og barnets vej mod det ”at blive menneske” har altid haft min store interesse.

 Interessen har ført mig vidt omkring, lige fra børnehuse i Israel, børnehjem i Afrika og daginstitutioner i Danmark. Da jeg altid har været optaget af barnets psykiske fødsel og hvordan vi forældre giver mulighed for at barnet kan finde sin plads i livet, førte det til, at jeg i en periode i begyndelsen af 1990 etablerede en “forældreskole”.

Det har været en lang personlig rejse at opdage hvordan sproget har stor betydning for velværet. Det gælder ikke bare hos os voksne, men helt fra spædbarns alderen har det betydning, at voksne evner at tale med deres børn. Sproget er ligeså betydningsfuldt for spædbarnspleje som det at få mad og få skiftet ble. Mine største læremestre udi samtalekunsten med børn har været mine egne børn. Som mor til et bonusbarn og to egne børn, har mine evner til samtale været sat på prøve. For når det handler om de store følelser som jalousi, alders betinget behov og behov´s udsættelse samt forståelser for familiekonstruktionen, så er der meget, der skal tales om.  

Under min uddannelse som cand. mag i pædagogik, senere som lektor på et pædagogseminarium, har jeg beskæftiget mig indgående med forskellige psykologiske tilgange til børn og specielt været optaget af sproget som den instans der, så at sige, rammer barnet ind.

I samme periode har jeg arbejdet som konsulent på flere kommunale og ministerielle projekter. Jeg har i den forbindelse stået for udvikling og omstruktureringer af institutioner, supervision af pædagoger og ledere og foredrag for forældre. Temaerne for foredrag og undervisning har bla været pædagogiske læreplaner, inklusion, børns seksuelle udvikling og forældresamarbejde. Tilsammen har det givet mig indsigt og stor forståelse for familierne og specielt børns liv, både i familierne og i institutionen.